Det med de små bogstaver (kontrakt)
Samarbejdsaftale (kontrakt) med "krøllede tanker"
(et datterselskab af Kansted Psychoeducation)
Vores aftale:
Denne aftale er indgået mellem dig (klienten) og mig, Terese (Teri) Kansted Smith, stifter af Kansted Psychoeducation, en danskregistreret virksomhed (CVR: 43444182), der drives under navnet "krøllede tanker".
Selvom jeg arbejder med klienter over hele verden, er jeg baseret i Danmark, og derfor er det dansk ret, der anvendelse.
Om mig
- Bachelor og kandidat i psykologi (University of Stirling, 2013 & 2019)
• Overbygningsuddannelse på diplomniveau i psykoterapi (Abertay University, 2017)
• Diplom i Transformational Coaching (Animas, 2018)
• Diplom i Coaching Supervision (ICCS, 2021)
• Har arbejdet 1:1 med klienter siden 2015
Hvad jeg tilbyder
Jeg tilbyder terapeutisk coaching, mentoring og psykoedukation til voksne (ingen par, familier eller mindreårige).
Min tilgang er eklektisk, neuro-anerkendende, ressourcefokuseret og compassion-fokuseret. Med andre ord: tilpasset dig.
En session kan indeholde:
- Samtaleterapi – udforskning af følelser, mønstre og livshistorie for øget selvforståelse
• Coaching – målrettet, fremtidsfokuseret arbejde med udgangspunkt i det, du ønsker at undersøge
• Psykoedukation – evidensbaseret viden og relevant forskning
• Mentoring – jeg kan dele egne erfaringer, hvis det er relevant og kun med dit samtykke
• Praktiske tilpasninger: - hvis online, kan du have kameraet slukket, bruge chat-funktionen, bevæge dig rundt eller have tryghedsskabende genstande eller dyr med i sessionen
- hvis i person, så lad os snakke om, hvad du har brug for, og hvad der kan lade sig gøre, men kom gerne i tøj der føles behageligt, sid hvor du har lyst, og som du har lyst, øjnkontakt er ikke nødvendigt, og du må gerne have noget med, der kan holde hænderne beskæftiget
Hvad jeg ikke tilbyder
- Hurtige løsninger (reel forandring tager tid)
• At ændre mennesker uden for rummet – fokus er på dig, ikke på at “håndtere” andre
• At diagnosticere dig – vi kan tale om mulige diagnoser, men jeg arbejder ud fra Power Threat Meaning Framework og et fokus på “hvad er der sket med dig” frem for “hvad er der galt med dig”
Du sætter dagsordenen ved starten af hver session, og vi følger løbende op på eventuelle længerevarende mål.
Fortrolighed & GDPR
Fortrolighed er fundamentet for mit arbejde. Det, du deler med mig, forbliver mellem os, med undtagelse af enkelte sjældne og alvorlige situationer, hvor jeg juridisk eller etisk er forpligtet til at handle (se nedenfor).
Det, jeg holder fortroligt
- Din identitet (navn, kontaktoplysninger, arbejdsplads, bopæl m.m.)
• Det, du deler i sessioner (tanker, følelser, oplevelser, adfærd)
• Eventuelle noter, jeg tager (se “Noter” nedenfor)
Hvornår fortrolighed kan brydes
- Risiko for alvorlig og umiddelbar skade på dig selv eller andre
• Beskyttelse af børn – hvis jeg vurderer, at et barn (under 18 år) er i alvorlig risiko
• Visse alvorlige forbrydelser – fx mord, voldtægt, terrorisme eller grov vold/mod sårbare voksne
• Retskendelse – hvis jeg lovmæssigt pålægges at udlevere oplysninger
Hvis det er muligt, vil jeg altid drøfte dette med dig, inden oplysninger deles.
Du kan også skriftligt anmode om, at jeg deler oplysninger med en anden fagperson (fx din læge). Dette sker kun med dit samtykke og med fuld gennemsigtighed om, hvad der deles.
Hvad fortrolighed ikke er
Det er ikke hemmeligholdelse. Jeg kan drøfte dit forløb i supervision eller kollegial sparring (almindelig praksis for etisk arbejde), men altid uden navne eller identificerende oplysninger.
Dine rettigheder under GDPR (EU’s databeskyttelseslovgivning)
- Du kan til enhver tid få indsigt i de oplysninger, jeg har om dig (anmodning skal ske skriftligt – svar inden for 7 arbejdsdage)
• Du kan anmode om sletning af dine data (dette vil som udgangspunkt betyde afslutning af samarbejdet)
• Jeg vil aldrig sælge eller anvende dine oplysninger til markedsføring uden dit udtrykkelige samtykke
Opbevaring af data
- På passwordbeskyttede enheder og i sikker software
• Kun minimale noter – stikord og sessionsfokus, ingen personhenførbare oplysninger som navn eller adresse
• Betalingsoplysninger (navn og sessionsdatoer) opbevares i 5 år i henhold til dansk skattelovgivning
• Alle øvrige identificerende oplysninger slettes 90 dage efter samarbejdets afslutning, medmindre andet er aftalt
Sådan arbejder vi sammen
Det, jeg forventer (men ikke kræver) af dig
- Punktlighed
Vær klar til at starte til tiden. Hvis du er mere end 15 minutter forsinket, afsluttes sessionen, og fuldt honorar opkræves. - Tilstedeværelse
Slå notifikationer fra, sæt telefonen på lydløs, og find et privat sted, hvor du ikke bliver forstyrret. Headset anbefales, men er ikke påkrævet. - Åbenhed
Villighed til refleksion, til at afprøve nye tilgange og til at være i ubehag, når det er nødvendigt. - Ærlighed
Hvis noget ikke fungerer for dig, så bring det op i sessionen, så vi kan arbejde med det sammen (ikke via e-mail). - Grænser
E-mail bruges kun til praktiske forhold (fx bookingændringer og betaling). Følelsesmæssige eller terapeutiske emner hører hjemme i sessionerne, medmindre andet er aftalt. - Respekt
Gensidig respekt for dig som menneske, for din autonomi og for det arbejde, jeg leverer – herunder dets begrænsninger. - Mød ikke op påvirket af alkohol eller ulovlige rusmidler.
Det, du kan forvente af mig
- Sessioner tilpasset dine behov og præferencer (inden for mine kompetencer)
• En eklektisk, neuroanerkendende og compassion-fokuseret tilgang
• Respekt for dit tempo og dine grænser
• Et trygt rum uden fordømmelse
Honorar
Online sessioner (60 min): 750 DKK (tilbud indtil marts 2026)
Online sessioner: Betaling forfalder 24 timer før sessionen.
Betaling sker via de oplysninger, du modtager inden første session.
I person: Kontant betaling ved sessioner ansigt-til-ansigt.
Booking
Online sessioner foregår via Google Meet – ingen app, login eller konto er nødvendig.
Book her:
https://calendly.com/connect-neurostorycollective/session-with-teri-1
Du modtager øjeblikkelig bekræftelse samt påmindelser (24 timer og 30 minutter før).
Bookinger er efter først-til-mølle-princippet, medmindre vi har aftalt et fast tidspunkt.
Aflysninger
72+ timers varsel – ingen betaling
48 timers varsel – 50 % af honoraret
24 timer eller mindre – fuldt honorar
Hvis din internetforbindelse svigter under en online session, finder vi sammen en løsning.
Noter
- Jeg fører minimale noter bestående af stikord for at følge sessionsfokus og aftalte næste skridt
• Noter opbevares adskilt fra identitetsoplysninger
• Noter handler om dine tanker og følelser – ikke mine vurderinger af dig
• Du kan til enhver tid få indsigt i dine noter ved skriftlig anmodning (svar inden for 7 arbejdsdage)
Supervision & kollegial sparring
Som de fleste etisk arbejdende fagpersoner modtager jeg regelmæssig supervision. Jeg kan drøfte dit forløb i disse sammenhænge uden at dele navne eller identificerende oplysninger.