Jeg var 12, da jeg første gang sagde, at jeg ville være psykolog. Jeg ville også gerne have hovedrollen som Christine i Phantom of the Opera i London - begge drømme virkede urealistisk til tider!

Jeg har dysleksi (også kaldet ordblindhed, men det er ikke er ord, jeg bryder mig om, da det skaber for mange misforståelser omkring, hvad det egentlig betyder at have dysleksi), og der var ikke megen hjælp eller forståelse for den slags i 80erne og 90erne, da jeg gik i skole og på gymnasiet og HH. 

Det betød at mit gennemsnit slet ikke var godt nok til at søge ind på psykologistudiet i Danmark, og jeg troede aldrig denne drøm ville gå i opfyldelse.

Indtil 2009, da en veninde i Skotland fandt ud af, at jeg kunne komme ind på studiet i Skotland! 

(Jeg venter stadig på at blive kaldt til audition i West End London ;-)  )

I september 2018 var jeg tilbage på skolebænken endnu engang, og valgte at tage en kandidat i forskning (Masters of Science/MSc) i stedet for terapi.

Min afgangsopgave fokuserede på konsekvenserne af en sen-diagnose for autistiske, voksne kvinder.

Min praktikplads var hos SWAN (Scottish Women's Autism Network).

I marts 2020 måtte jeg lukke min fysiske praksis i Perth, og flyttede den online i stedet for. 

Jeg blev terapeut for SWAN, og derefter hos Thriving Autistic i Irland, hvor jeg stadig arbejder og tilbyder 1-til-1 terapi, efter-udredningsstøtte sessioner og med-faciliterer på deres månedlige social Zoom møder, og underviser på deres 6 ugers psykoedukation program Discovery.

Jeg har nu arbejdet med flere tusinde klienter, og de har bragt et hav af forskellige temaer og problemstillinger til vores sessioner. Men en ting de alle har haft tilfælles er, at de ikke oplever og sanser verden på en typisk eller normativ måde. De har altid følt sig anderledes og er blevet anderledesgjort af deres omgivelser. Sommetider p.g.a. en diagnose, men også fordi de er kunsterne, opfindere eller aktivister, der tænker udenfor boksen, eller fordi de tilhøre grupper med erfaringer af racialisering og diskrimination.

Da jeg kom hjem til Danmark igen i 2021, blev jeg overrasket over, hvor langt bagud Danmark er i forhold til Storbritannien, hvad angår forståelsen og håndteringen af mental sundhed/sygdom og neurodivergens. For eksempel, bruger dansk psykiatri en diagnosemanual der hedder ICD, og bruger en gamle, udateret manual, mens lande om som USA og Storbritannien bruger en manual der hedder DSM, hvor den nyeste model kom ud i 2013. Det betyder, bl.a. at man får diagnoser i Danmark, som ikke længere bruges i andre lande.

Jeg arbejder stadig online, men tilbyder også enkelte sessioner i København K og fra januar 2026 vil man kunne få sessioner i Skælskør.