Terapi med Terese

(der er ingen garanti for min hårfarve på det tidspunkt du booker en session 😉)

 

Jeg har allerede en blog, der beskriver hvad terapi er, men her vil jeg gerne prøve at beskrive, hvordan terapi med mig ser ud...

 

I over ti år har jeg prøvet at finde de rigtige ord til at forklare, hvad terapi egentlig er.
Og i næsten lige så lang tid har jeg følt mig lidt dum og lidt som en “imposter”, fordi jeg aldrig kunne forklare det kort og klart.

Det tog mig helt til 2025 at forstå hvorfor:
Terapi kan ikke forklares kort.
Den er for kompleks. For individuelt. For levende.

Hvordan jeg arbejder

Jeg er en eklektisk terapeut.
Det betyder, at jeg sammensætter idéer og metoder fra mange retninger — psykologi, filosofi, coaching, narrativ terapi, positiv psykologi, compassion, endda lidt kunst og kultur, såsom det kreative, det spirituelle eller ateistiske (når ønsket) og antropologi, historie og forskning af evolutionen.

 

Jeg arbejder ikke ud fra én bestemt “skole”.
Jeg arbejder ud fra dig.

Derfor findes der ikke en fast skabelon for mine sessioner.
Det kan føles lidt utrygt i starten — og det forstår jeg godt. At gå i terapi er sårbart nok i forvejen.

Men det er også her magien bor:
Der er plads til, at du kan være, som du er.
Sammen finder vi ud af, hvad du har brug for.

Jeg er ikke endnu en “ekspert”, der tror, jeg ved, hvad der er bedst for dig, uden at kende dig.
Jeg hjælper dig med at finde din egen vej — med viden, nysgerrighed og respekt.

Hvad jeg gør, og hvorfor...

🧠 L for LÆRING

Ofte sidder vi fast i vores problemer, fordi vi mangler viden.
Vi kan ikke tænke os ud af noget, vi ikke har ord eller forståelse for.

Når vi ikke forstår, hvorfor vi reagerer, som vi gør, begynder hjernen at udfylde hullerne med fortællinger, der føles sande, men sjældent er det.
Som fx: “Jeg har svært ved det sociale – så jeg må være et usympatisk menneske.”

Men måske handler det i virkeligheden om stress, sansefølsomhed, traumer eller neurodivergens.
Når du lærer de mekanismer at kende, kan du begynde at forstå dig selv med mildhed i stedet for skam.

🔍 I for INDSIGT

Læring giver forståelse. Indsigt giver perspektiv.

Da jeg som ung opdagede narrativ terapi, lærte jeg, at vores livshistorier altid har flere lag.
Når vi genfortæller vores historie med “tykkelse” — med flere detaljer, flere stemmer, flere nuancer — kan vi se os selv med nye øjne.

Jeg begyndte at opdage alt det, jeg havde overset: de gode mennesker, de heldige tilfældigheder, kærligheden midt i det svære.
Det ændrede alt.

❤️ A for ACCEPT

Accept betyder ikke, at alt er godt.
Det betyder, at vi holder op med at kæmpe imod det, vi ikke kan ændre.

Compassion – eller medfølelse – begynder her.
Først overfor dig selv.
Derefter overfor andre.

At acceptere, at noget er, som det er, kan gøre ondt. Men det er også dér, roen begynder at spire.

⚙️ H for HANDLING

Man kan ikke tænke sig til forandring.

Du kan forstå alt i verden om dig selv, men hvis du ikke gør noget anderledes, vil intet ændre sig.
Jeg lærte det først rigtigt, da en klient sagde:

“Jeg må være uduelig, for vi taler og taler, men intet ændrer sig.”

Det blev et vendepunkt.
Jeg begyndte at arbejde med coaching og positiv psykologi — med fokus på trivsel, ikke kun symptomer.

 

Derfra voksede min model:
L.I.A.H.™ — Læring, Indsigt, Accept, Handling.
De fire elementer arbejder sammen som et kredsløb. Du kan ikke springe direkte til “H”. Men du kan bevæge dig mellem dem — og mærke, hvordan de støtter hinanden.

(Du kan læse mere om L.I.A.H. metoden HER)

Hvorfor hurtige løsninger sjældent virker

Selvhjælpsbøger og onlinekurser kan give et kortvarigt boost, men uden individuel støtte falder hjernen hurtigt tilbage i gamle mønstre.
Og så tror man, at man selv er fejlen.

Det er du ikke.
Hurtige løsninger virker ikke, fordi de ikke tager højde for din hjerne, dit liv, din historie.

Mit mål er ikke at gøre dig afhængig af terapi.
Mit mål er, at du lærer at blive din egen terapeut.
Jeg hjælper dig med at forstå hvordan — og så øver du dig, indtil det bliver dit.

Hvordan terapi med mig kan se ud

  • Sessioner varer 60 minutter

  • Foregår online (indtil min fysiske praksis i Skælskør åbner)

  • Pris: 850 kr.

  • Gratis introsession på 30 min for nye klienter

Du kan komme sjældent eller ofte — jeg arbejder ikke med nogle former for bindinger.
Jeg tror på, at terapi virker bedst, når du har frihed til at mærke efter.

Jeg arbejder kun med voksne (18+), og mine klienter har ofte høj emotionel intelligens, er reflekterende og nysgerrige.
Mange af dem er neurodivergente, særlig sensitive eller har følt sig “anderledes” på andre måder.

Temaer kan være alt fra depression, angst og stress til identitet, grænser, familie, kærlighed, selvværd og livsmening.

Jeg bruger elementer fra:
narrativ terapi, kognitiv adfærdsterapi, compassion-fokuseret terapi, positiv psykologi, eksistentiel filosofi og dele af coaching.
Senere vil jeg også inddrage krop og kreativitet.

Næste skridt...

Måske vil du helst læse lidt mere om mig og mine kvalifikationer, om terapi som jeg forstå terapi, de praktiske detaljer, mine tanker generelt, mere om min L.I.A.H. metode, hvad jeg mener med 'krøllede tanker' eller måske har du et spørgsmål, før du gør mere (link tilsat hvert ord i sætningen).

Hvis ikke og du føler dig klar til at tage næste skridt, kan du sende mig en email på hej@kroelledetanker.dk - fortæl gerne kort om dig selv, og hvad du søger, eller brug min kontaktform nederst på min startside eller HER.


Jeg sender dig et link til at booke en gratis introsession, hvor vi kan mærke, om vi er et godt match.

 

Det vigtigste er ikke nødvendigvis, hvilken metode jeg bruger.
Det vigtigste er, at du føler dig tryg.
For når du gør det, kan alt det vigtige begynde at ske.