🌿 Om krøllede hjerner
Da jeg vendte tilbage til Danmark i slutningen af 2021, efter 18 år i udlandet, var der meget at indhente – kulturelt, politisk, socialt, personligt, professionelt og ikke mindst sprogligt.
Hele min uddannelse og mit arbejdsliv havde været på engelsk, og mine klientsamtaler foregik også på engelsk.
Mit danske sprog var derfor mildest talt rustent, og min sproglige udvikling var stoppet som 21-årig, da jeg rejste.
Et af de første nye udtryk, jeg lagde mærke til, da jeg kom hjem, var “krøllet hjerne” – og jeg blev straks begejstret.
Men jeg kunne ikke helt finde ud af, hvad det betød, eller hvornår det var passende at bruge det.
Var det et “politisk ukorrekt” ord ligesom dampbarn? Gjorde det noget vigtigt nuttet for at mindske alvoren og mindre gøre eller diskriminere dem med krøllede hjerner, som nogle siger at "neurospicy" gør? Tilhørte begrebet det neurodivergente fællesskab, eller folk med psykiske sygdomme, eller er det for alle der tænker anderledes fra flertallet, såsom kunstere?
Var det ment som en styrke eller et problem?
Internettet kunne ikke give mig et klart svar og slår du ordet op finder du en psykolog hjemmeside med navnet, en podcast om børn- og ungdomspsykiatri, et foredrag, der handler om de goder en krøllet hjerne bringer til arbejdsmarkedet og andre forslag og ideer. Med andre ord bliver "krøllet hjerne" brugt i mange sammenhænge af mange forskellige mennesker.
Så jeg besluttede at formulere min egen definition:
🌿 Hvad jeg mener med en krøllet hjerne
For mig beskriver en krøllet hjerne mennesker, der ser, mærker og oplever verden anderledes.
Det er kreative mennesker, der tænker uden for boksen og ser mønstre, løsninger og sammenhænge, som flertallet overser.
Det er mennesker, der føler dybt, og som ikke altid passer ind i den moderne, larmende og travle verden.
Nogle fordyber sig i detaljer, andre ser de store linjer og forbindelser mellem alting.
Jeg tror, man både kan fødes med en krøllet hjerne og udvikle en på grund af livsomstændigheder og erfaringer.
🌿 Min definition
En krøllet hjerne er en hjerne, der arbejder på måder, som afviger fra det lineære, forudsigelige eller socialt forventede – ofte kendetegnet ved høj kompleksitet, kreativitet, sensitivitet og utraditionelle tankemønstre.
Begrebet bruges om mennesker, der genkender sig selv i det at tænke “skævt”, føle intenst eller have mange parallelle processer i gang; mennesker, der har svært ved det overfladiske, og med at forstå meningen med hierarkier – for dem er alle mennesker lige og fortjener respekt.
De mærker uretfærdighed dybt og siger det højt, når de ser den.
De er sandhedssøgere af natur, hvilket kan skabe konflikter, de ikke helt forstå. For krøllede hjerner er sandhed og retfærdighed vigtigere end at passe ind og at gå med strømmen (også selvom man måske ikke kan lide opmærksomheden eller frygter at blive afvist).
De kan miste al fornemmelse for tid og sted, når de fordyber sig i noget, de brænder for.
De er ofte loyale, engagerede og målrettede – enten overfor mennesker, arbejde eller deres interesser – på en måde, der for andre kan virke som“for meget”.
“Krøllet” kan rumme både udfordringer (som kaos, overstimulering og stress) og styrker (som originalitet, intuition og empati).
Derfor ser jeg det som et neutralt og humanistisk ord for kognitive forskelligheder – et ord, der rummer både sårbarhed og potentiale.
🌿 Hvor hedder min hjemmeside så "krøllede tanker"?
På grund af den manglende konsensus på nettet, turde jeg ikke kalde min hjemmeside "krøllede hjerner", og ende med at blive associeret med noget, jeg ikke står for, såsom podcasten "krøllede hjerner".
Hvad vi arbejder mest med i samtaleterapi er ens tanker, og den forvirring de kan skabe for en i ens liv - derfor virkede "krøllede tanker" som en sjov leg med ord (i hvert fald for mig).
Med den forståelse i rygsækken: Hvad kan jeg så tilbyde en krøllet hjerne i mit terapirum?
Jeg ved godt, at marketingverdenen siger, jeg bør have en meget tydelig proces, en smal niche og en løsning, der kan “sælges”.
Men det kan – og vil – jeg ikke.
Da jeg selv har en krøllet hjerne, ved jeg også, at jeg har brug for bredde og rummelighed.
Mit speciale er netop at kunne skræddersy samtaler og metoder, så de passer til dig og det, du har brug for, og ikke til et standardiseret format.
Nogle har brug for konkrete strategier.
Andre vil bare gerne ses, høres og forstås.
Nogle ved ikke, hvad de har brug for endnu.
Nogle kommer, fordi livet er svært, og andre fordi det går godt, men de vil lære at få det endnu bedre.
Vi kan arbejde med stress, perfektionisme, ensomhed, arbejdsliv, relationer, kreativ blokering, meningsløshed, livsvalg eller følelsesmæssig regulering m.m.
Nogle søger støtte som forældre, partnere eller kolleger til krøllede hjerner i deres liv.
Hos mig er der plads til det hele – både det sårbare, det skæve og det storslåede.
Tilføj kommentar
Kommentarer