Før vores første session

Før vi overhovedet har vores første session, har vi en gratis, 30 minutter samtale - enten via Google Meet eller i person. 

Her snakker vi om, hvorvidt jeg er den rigtige person for dig, baseret på, hvad du gerne vil opnå fra terapi, og hvad dine forventninger er, og vi mærker begge efter, om vi er et godt match (vibe tjek).

Tænk på det som et interview - men du interviewer mig, for at sikre dig, at jeg kan klare jobbet - så stil alle de spørgsmål, du vil.

Denne samtale - og alle andre samtaler - er ikke et forhør, og du skal ikke levere din livshistorie i kronologisk rækkefølge i denne samtale (eller nogensinde, ved mindre du gerne selv vil).

Jeg plejer at starte med nogle enkle spørgsmål: Hvad bragte dig hertil? Hvad håber du, vi kan arbejde med? Og hvordan trives du bedst i samtaler som denne?

Hvis vi aftaler at arbejde sammen, aftaler vi en tid at mødes til vores første rigtige session, og jeg sender dig en kontrakt med alle de relevante oplysninger omkring opbevaring af personlige oplysninger og tavshedspligt, m.m.

Hvad sker der i første session?

Første session handler om at lande. 

Jeg starter alle sessioner med en variation af "hvad kunne du tænke dig at fokusere på i dag?"

Nogle fortæller løs. Andre siger “jeg ved det faktisk ikke helt” – og det er helt fint. Vi finder ud af det sammen.

Det vigtigste i første session er, at du får en fornemmelse af, om du kan føle dig tryg her.

Hvis du kommer online, sørg for at sidde et sted hvor du kan tale uforstyrret (høretelefoner med mikrofon er en god idé). Hvis vi ses i person, er det i mit hjem, og så er vi i en almindelig lejlighed, ikke et sterilt klinikrum – og ja, der kan forekomme lyde fra livet udenfor (det plejer at gå).

Hvad hvis jeg ikke ved, hvad jeg skal tale om?

Så taler vi om det.
Ofte viser det sig, at netop dér – i ikke at vide – ligger der noget vigtigt. Måske er du træt af at “skulle præstere” hele tiden, også her. Så kan det være et godt sted at starte.

Jeg hjælper med at finde et fokus, men du bestemmer tempoet. Der er ingen test, ingen “forkerte svar” og intet krav om at have et sammenhængende narrativ klart.

Alle jeg arbejder med har forskellige behov fra session til session. Det er helt normalt og velkomment her hos mig. 

Er der en rigtig måde at være klient på?

Nej. Den eneste “rigtige” måde er din måde.

Nogle snakker meget. Andre tænker længe, svarer kort, eller har brug for pauser. Nogle græder. Andre laver jokes. Det hele er velkomment.

Du må gerne:

• sidde med kaffe, tæppe, dit kæledyr eller fidget-legetøj

• have kameraet slukket (online)

• kigge væk, gå lidt rundt, eller tage en pause

Det vigtigste er, at du prøver at møde op som dig selv – ikke som den “perfekte klient” - men at komme som sig selv, kan også være en udfordring. Det er også en del af det terapeutiske arbejde.

Jeg anbefaler, at du slukker mobilen, og giver dig selv mulighed for fuldt fokus i den time, du har sat af til dig selv.

For at passe på både dig og processen, beder jeg dig møde op uden påvirkning af rusmidler.

Er der en rigtig måde at gå i terapi på?

Nogle har brug for et kort forløb. Andre bliver et år eller to.

Nogle vil gerne ses hver uge, især når der er meget pres på det mentale, og andre booker en aftale, når det føles relevant. Mit system er 100% ad hoc, og som det passer dit skema, tid, energi og ikke mindst, bank kontoen. Privat terapi er ikke billigt, selvom jeg prøver at holde mine priser i bund (jeg skriver om prissætning under "ofte stillede spørgsmål").

Nogle mærker små forandringer med det samme, andre ser det først i bagklogskabens klare lys.

Det vigtigste er, at du tør være nysgerrig på dig selv, og at du føler dig mødt med respekt, humor og varme undervejs.

Terapi handler ikke om at blive et nyt menneske. Det handler om at blive mere dig selv, med lidt mere ro, forståelse og handlekraft i rygsækken.

Den "rigtige" måde at gå i terapi på er at afvise, at der er en rigtig måde. 

Terapi skal, i min mening, være stedet, hvor du finder din egen stemme, kan mærke dine behov og lytter til dig selv, og ikke igen skal følge andres regler og råd. 

Der vil være nogle terapeuter der er uenige i, hvad jeg skriver her, og det er fordi, der heller ikke er enighed om, hvordan man er en "rigtig" terapeut. 

Hvad hvis jeg ikke kan lide vores sessioner?

Først og fremmest: Det sker. Det er faktisk en del af processen.

Nogle gange rammer vi noget svært, og så føles sessionen ubehagelig, men det betyder ikke, den var dårlig. Andre gange handler det om kemi.

Hvis du er i tvivl, så sig det.

Det er helt normalt at opleve det man kalder en terapeutisk impasse (en lille “knude” i samarbejdet). Det kan faktisk blive et af de mest lærerige øjeblikke i et forløb, hvis vi taler om det.

Men hvis du mærker, at vi slet ikke passer sammen, er det selvfølgelig også okay at stoppe. Jeg kan hjælpe dig med at finde en anden terapeut, der passer bedre.

Jeg ved godt, at det kan føles svært at sige fra, men hvor sætter jeg pris på den slags. Jeg ville hade tanken om, at du kom igen og igen for ikke at støde mig. Det vigtigste for mig er dit velvære. 

Tavshedspligt og hvad man må dele i terapi

Tavshedspligt handler om din ret til privatliv.
Det betyder, at det du fortæller mig, bliver mellem os.
Jeg snakker ikke om mine sessioner med familie, venner, arbejdsgiver eller læge, heller ikke at du går hos mig, medmindre du selv ønsker det.

Jeg fører kun korte, neutrale noter, og de ligger gemt bag adgangskoder og sikkerhedsforanstaltninger. Ingen andre har adgang til dem.

Der findes dog nogle få, lovbestemte situationer, hvor jeg er forpligtet til at handle – også selvom du ikke ønsker det. Det handler altid om sikkerhed:

1. Hvis nogen er i alvorlig fare – fx hvis du fortæller, at du, eller en anden person, er i akut risiko for at komme til skade eller dø.

2. Hvis et barn er i fare – loven siger, at jeg skal reagere, hvis jeg får kendskab til alvorlig omsorgssvigt eller overgreb mod et barn (under 18 år).

3. Ved alvorlige forbrydelser – som fx vold, drab, voldtægt eller terror, hvor der er igangværende fare for andre.

4. Hvis en domstol pålægger mig at udlevere oplysninger – det sker meget sjældent, men retten kan kræve det.

I alle andre tilfælde forbliver alt, hvad du fortæller, mellem os.

Og hvis jeg er nødt til at bryde tavshedspligten, vil jeg så vidt muligt fortælle dig det først og forklare præcis, hvad jeg gør og hvorfor.

Hvis du er i tvivl, om noget du vil fortælle, kunne få mig til at bryde tavshedspligten, så kan du altid spørge mig “på teori-niveau”:
“Hvad hvis en klient sagde … ville det så være fortroligt?”
Så kan vi tage snakken uden, at du behøver udlevere noget personligt, før du er klar.

Som terapeut går jeg i supervision og har peer-support – det betyder, at jeg med jævne mellemrum taler med en erfaren kollega eller kollegaer for at sikre kvalitet og etik i mit arbejde.

Her kan jeg beskrive temaer, dilemmaer eller mønstre i mine samtaler, men aldrig navne, adresser, arbejdspladser eller noget, der kan identificere dig.
Jeg omtaler altid klienter anonymt – ofte bare som “en person” eller “en klient”, og jeg bruger kønsneutrale pronominer.

Supervision er altså en del af det, der gør terapi trygt og ansvarligt, ikke det modsatte.

Tavshedspligten er der for at beskytte dig, og ikke for at kontrollere dig.
Den gør det muligt at tale frit, tænke højt og undersøge det svære uden frygt for, at det havner det forkerte sted.

Jeg tager det meget alvorligt, for uden tillid, ingen terapi.

Hvornår skal jeg stoppe med at gå i terapi?

Nogle opdager det som en stille fornemmelse:
De har fået det, de kom for, og begynder at mærke, at sessionerne føles som “gentagelser” mere end nye indsigter.

Andre mærker det som en naturlig overgang — måske er de begyndt at bruge det, vi har talt om, ude i livet, og klarer svære situationer med lidt mere ro, mod eller selvomsorg end før.

Du kan stoppe, når som helst.
Men nogle af de mest almindelige tegn på, at du nærmer dig afslutningen, er:

• Du mærker mere handlekraft, og mindre behov for støtte fra mig.

• Du begynder at tage dine egne ord og refleksioner med videre mellem sessionerne.

• Du oplever, at du bruger det, du har lært, “automatisk” i hverdagen.

• Du mærker nysgerrighed mere end krise, når du tænker på dit indre liv.

Nogle vælger at stoppe helt.
Andre går over til vedligeholdende samtaler — fx hver 4.–6. uge, som en slags “mentalt tandeftersyn”.

Du skal ikke “aflevere en opsigelse”.
Det er nok bare at sige det.

I min kontrakt vil du finde detaljerne omkring opbevarelse af dine personlige oplysninger og dine rettigheder, hvis du vil have adgang til mine notater.  

I denne blog kan du læse mere om hvordan jeg arbejder (metoder og teknikker) eller du kan læse mere om mine kvalifikationer her.

Eller måske vil du vide mere om hvordan terapi virker, så hop HEROVER.

Du kan også bestille din gratis 30-minutters samtale, via min kontakt form nederst på min startside, eller HER, eller skrive direkte til mig på hej@kroelledetanker.dk