L.I.A.H. – Min måde at forstå forandring på

L.I.A.H. står for Læring, Indsigt, Accept og Handling.

Det er ikke en “unik metode” – men det beskriver meget præcist min måde at arbejde på, uanset om vi taler terapi, undervisning eller personlig udvikling.
Den er opstået gennem observation: ved at se, hvad der faktisk virker for de mennesker, jeg har arbejdet med.

(Egentlig kunne modellen have heddet Bevidsthed, Accept og Handling – men så havde jeg stået tilbage med akronymet BAH! … og det lød ærlig talt lidt for gnavent. “Handling” kunne også have været “Vaner”, men så var det blevet BAV! – og nej tak. Så: L.I.A.H. er det.)

 

🧠 L – Læring

Man kan ikke vide, hvad man ikke ved.

Det er svært at ændre sig, når man mangler forståelse for, hvordan man som menneske egentlig fungerer.

Når jeg arbejder med autistiske voksne, hører jeg igen og igen den samme historie:

“Jeg har brugt hele mit liv på at prøve at passe ind, uden at forstå, hvorfor det var så svært.
Indtil jeg fandt ud af, at jeg er autist, og at min hjerne bare fungerer anderledes.
Jeg har brugt så mange år på at følge den forkerte manual. Nu ved jeg det, men jeg har stadig ikke fået udleveret den rigtige manual.”

Læring – eller psykoedukation, som det mere tørt kaldes – handler netop om at skrive sin egen brugermanual.
En manual, der bygger på nyeste forskning, og ikke på gamle, normative idéer forankret i kapitalisme og diskrimination.

Vi glemmer tit, at vi har urgamle hjerner.
Vores hjerner fik faktisk deres sidste opdatering for omkring 40.000 år siden.

Vi er designet til at leve i små fællesskaber med ro, rutiner og gensidig støtte.
I dag lever vi i en konstant og globalt forbundet og overstimulerende verden, og det er ikke mærkeligt, at vores systemer føler sig max stresset og "glitcher".

Når vi ikke lærer dette, tror vi let, at vi selv er problemet.
Men ofte er problemet faktisk, at vores samfund ikke matcher menneske hjernen særlig godt.

Derfor bruger jeg i mine sessioner en del tid på at sætte personlige oplevelser ind i en biologisk, historisk og samfundsmæssig kontekst.
Forståelse skaber mildhed. Mildhed skaber plads til forandring.

 

 

🔍 I – Indsigt

Selvindsigt er kernen i al udvikling.
Man kan ikke ændre noget, man ikke forstår.

Indsigt handler om at se sine mønstre, vaner og reaktioner, og opdage, hvor de kommer fra.
Men det stopper ikke dér.

At forstå andre er lige så vigtigt.
Mange af dem, jeg arbejder med, har masser af empati – faktisk tit for meget.
De mærker andres følelser så tydeligt, at det kan blive overvældende.

Gennem indsigt lærer man at navigere i det:
At forstå, hvad der er mit, og hvad der er andres.
At mærke empati uden at drukne i den.

 

 

❤️ A – Accept

Accept lyder enkelt. Det er det ikke.

Det handler ikke om at give op, men om at finde fred med det, man ikke kan ændre, og tage ansvar for det, man kan.

At acceptere indebærer:

• at kende sine grænser (hvad du vil og ikke vil acceptere)

• at kunne rumme det, du ikke kan ændre (andre mennesker, systemer, politik, verden)

• at acceptere, at du kan ændre noget (og turde se på og arbejde med modstand)

• og at acceptere dit ansvar, uden at tage ansvar for alt

 

Den sværeste del?
At acceptere sig selv.
Lige nu. Som du er.

Når vi kæmper imod os selv, skaber vi en indre spænding, der stopper forandring.
Selvaccept er derfor ikke dovenskab eller at give op, men det er forudsætningen for ægte udvikling.

Compassion, også kaldt egenomsorg, begynder her.

 

 

⚙️ H – Handling

Her bliver mange terapi- eller udviklingsprocesser fanget: man forstår en masse, men intet ændrer sig i praksis.

Forandring kræver handling.

Der findes et citat, ofte fejlagtigt tilskrevet Einstein:

“Vanvid er at gøre det samme igen og igen og forvente et andet resultat.”

Og ja – det sker ofte i terapi og i psykiatrien.
Man taler og taler, men uden at ændre adfærd, eller man bliver tilbudt en pille, som om den kan ændre på det job man har, ens fortid eller de eksterne udfordringer man møder, når man tænker anderledes.
Det er som at tro, man kan blive stærk af at se træningsvideoer, mens man spiser pizza.

Handling betyder ikke, at du skal kaste dig ud i store livsændringer.
Det handler om små, bevidste skridt -  taget ud fra egenomsorg, ikke selvhad eller selv-afvisning.

Når du handler ud fra accept og medfølelse, bliver forandring et udtryk for omsorg, ikke pres.

 

 

Hvorfor L.I.A.H. ikke er en “metode”

L.I.A.H. er ikke en 4-trins strategi.
Jeg lover ingen hurtige løsninger.

Det er snarere en proces, hjernen skal igennem for at skabe varig forandring.
Den findes i mange variationer og under mange navne.

Det vigtigste er ikke bogstaverne – men bevægelsen:
fra viden → til forståelse → til accept → til handling.

 

Anerkendelsesterapi – den røde tråd

Det, der binder det hele sammen, er mit grundlæggende udgangspunkt: anerkendelse.
På engelsk kaldes det (neuro)affirming therapy – en anti-patologiserende tilgang, der møder mennesker med respekt, ikke mistanke.

Anerkendelse betyder ikke, at jeg taler dig efter munden.
Det betyder, at jeg tager din oplevelse alvorlig, også selvom jeg ikke deler den.

Et eksempel, jeg aldrig glemmer, blev fortalt på Psykiatritopmødet 2025:

En tidligere patient med skizofreni sagde:

“Jeg troede, jeg blev overvåget, og bad personalet om ekstra sikkerhed.
Det afviste de.
Jeg havde ikke brug for, at de bekræftede min tro – jeg havde brug for, at de anerkendte min virkelighed.
At de sagde, at jeg var sikker, og at de ville passe på mig.”

Det er essensen af anerkendelse:
At møde et menneske, hvor det er, uden at fornægte dets oplevelse, og samtidig støtte det professionelt og etisk.

 

Til sidst

L.I.A.H. er ikke et løfte om et nemt liv.
Men det er en vej til et mere ærligt og venligt forhold til dig selv.

Når du forstår, hvordan du fungerer, får indsigt i dine mønstre, lærer at acceptere dig selv og begynder at handle ud fra medfølelse, så begynder livet at føles lidt mere som dit eget.